tirsdag den 3. juli 2018

Når Per Gammelgaard skærer ind til benet

Per Gammelgaard
Dør om dør
Jensen & Dalgaard

Af Anne Rye Andersson
I ’Dør om dør’ slår Per Gammelgaard endnu engang fast, at han er en fremragende forfatter, og ligeledes en forfatter med noget på hjerte.

Mit første bekendtskab med Per Gammelgaard var romanen ’Englekrøller’, der udkom i 2016 på forlaget Jensen & Dalgaard. Jeg var begejstret dengang, og jeg er begejstret nu. Per Gammelgaard evner at fusionere det velskrevne med virkeligheden på en sådan måde, at man som læser suges ind i fortællingen som sad man foran ham og lyttede.

Han har et meget uforceret og flydende sprog, der gør læsningen let som en leg. Det er slet og ret det, god litteratur (også) kan.

Per Gammelgaard har et stort katalog af tidligere udgivelser, og den erfarne forfatter skinner igennem med et skarpt sprog, den sikre forfatterhånd, der kender sine læsere, eller sådan føles det ikke desto mindre.

Verdensborgeren
’Dør om dør’ er fortællingen om verdensborgeren Ernst Krumbak, der lever sit stilfærdige liv i en globaliseret verden, der synes at vedkomme ham mere og mere, som tiden går. Vi følger et venskab, der blomstrer, men også udfordres af den skæbne, mennesket er tildelt. Via venskabet får vi indsigt i, hvordan verden også kan se ud uden for de trygge danske rammer, hvordan mennesker på flugt og i krig er mærket for livet og skal tilpasse sig en foranderlig verden, skal kunne rumme næsten sammen med egne dæmoner og leve dør om dør med resten af verden.

Til sammenligning med ’Englekrøller’, der var fyldt med ordblomster, er der i ’Dør om dør’ skåret ind til benet. Gammelgaard demonstrerer, at han kan skrive vedkommende prosa, der sidder lige i skabet, uden omsvøb, men at han også mestrer smukke miljøbeskrivelser som i ’Englekrøller.

Paletten er bred, men i ’Dør om dør’ virker det til, at Gammelgaard har en presserende agenda, nemlig at få læseren til at vågne op af den trygge blund og se verden i et andet perspektiv. Det gøres benhårdt og med mådehold, der betegner den garvede forfatters pen, den evige balance.

Jeg vil anbefale alle at læse ’Dør om dør’. En meget smuk bog om venskab, kærlighed, relationer, den globale verden, som er flyttet ind i stuen og om, at når man giver lidt af sig selv, så får man også noget tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar