Ungdomsbog: Miljøkrimi med underliggende samfundskritik

Georg Græsholt:
Klimarejsen
Illustreret af Michael Pedersen.
195 s. Forlaget Læselyst, 2023

Af Bente Høegh
Skolens 5. klasse har vundet undervisningsministeriets konkurrence om klimaopfindelser, men på grund af regeringsskifte i Danmark konverteres præmien, en 14 dages klimaekspedition med el-bus gennem de skandinaviske lande, til en uges billigrejse med fly til Nordcypern. Her udspiller bogens spændende handling sig i denne krimi for børn.

Allerede i indledningen møder vi skurken, eller én af skurkene: en høj mand med tyndt skæg, solbriller og hat, der kidnapper en bus fuld af børn. Det er dog ikke vores 5. klasse det går ud over, som jeg først troede, men derimod nogle børn der tidligere er forsvundet på øen, og som vi møder igen i flere af kapitlerne undervejs i bogen. Således ved læseren mere end Katrine, Safi, Hugo og de andre elever og kan se, når de er ved at komme ud i noget farligt. Uhyggen er vakt, sporene lægges ud, og læseren får en fornemmelse af hvad der skal ske. Det er spændende fortalt uden at blive for uhyggeligt, da tonen er holdt let og sjov. Selv da eleverne er spærret inde i et underjordisk gangsystem, bevarer de det gode humør og begejstres over en ladvogn:

 -Hvor er den bare fed! griner Safi, som allerede sidder bag rattet og kører bilen frem og tilbage i små ryk, så gnisterne står fra trådnettet i loftet, og den hyggelige svedne lugt (:som af en radiobil) breder sig i tunnelen.
-Kan du ikke lige vente, til vi har spist, siger Neda.
-Okay, siger Safi. – Men så vil jeg altså også have den første tur bagefter.

Bogen vil først og fremmest være spændende og underholdende, men bringer på en naturlig måde både facts om Cypern, udregning af CO2-regnskab m.m. og om følelser ved skilsmisse og forskelle på at bo i storby og landsby. Og den er ikke uden holdninger. Klima-spørgsmålet optræder sammen med mild satire over den først og fremmest billige rejse, der som skjult formål har at presse turister til at købe billige læderjakker, smykker og tæpper, der måske ikke er så billige endda. Og som måske tilmed er produceret af billig, slavelignende arbejdskraft. I slutningen af bogen er regeringen i DK blevet væltet og den kedelige undervisnings- og klimaminister udskiftet med en anden, der forlanger klimavenlig hjemrejse uden fly. Sådan.

Mine få indvendinger er kedelige, pedantiske: hvornår har man set en gruppe børn frivilligt sætte sig op i en bus, der først skal køre om et kvarter, og det mens de voksne stadig sidder ude i solen og drikker kaffe?

Samtale i den underjordiske tunnel: De skiftes til at køre. Imens snakker de om, hvad de savner derhjemme. -Jeg savner mest min hund, siger Rikke. -Men måske endnu mere min hest. Selv om den der ridetur på æslet var ret sjov. Og så videre. Hvorfor skal læseren have det at vide lige midt i en spændende handling?

Og pistolen, som Katrine griber på s. 171, er på s. 190 blevet til en revolver.

Men ellers er det en anbefalelsesværdig, positiv og letlæst bog med dejlig stor typografi. Den kan formentlig fange mange også ikke så læseinteressereden børn.

Klimarejsen er forfatterens fjerde bog i en serie om børnene fra en lille by i Jylland.