En stikkontakt til nuet

Ulla Conrad
Bladværk - haiku-inspirerede årstidsord
Forlaget Ravnerock 2019

Af Thorvald Berthelsen

Ulla Conrad, (f. 1973 i Niebüll, Tyskland), flyttede til Danmark i 1993, er grafisk designer, forfatter, illustrator, mindfulness instruktør og udfører japanske te-ceremonier.

I 2019 udgav Ulla en dansk haiku-samling, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, med 1100 haiku og tanka på Forlaget Ravnerock. Oprindeligt debuterede Ulla Conrad på tysk med digtsamlingen, Vertraue der Nacht Geheimnisse an, Frieling Verlag, Berlin. I Danmark blev hun medlem af Haikunetvaerket og deltog i dets jubilæumsantologi, Blade i vinden og andre antologier. Hun udgav sin første danske digtsamling, fra sine ture til et zenkloster i Japan, De Grønne Skyggers Land. Skitser, digte, haiku fra Japan på Forlaget Ravnerock i 2012. 

De nye haiku digte handler om at komme ud i naturen og den gamle historie og kultur, der venter på at blive opdaget. Haikudigtene er opstået under zen-retræter, japanske te-ceremonier, under gåture, og på rejser.

For Ulla Conrad er haiku et medium hun udforsker øjeblikket i: ”Jeg tegner og udtrykker med ord det smukke, det fascinerende og umiddelbare, jeg støder på - det er øjeblikket, nutidens tilstedeværelse, den direkte klare bevidsthed, der er vigtigst for mig. Jo kortere og enklere, jo bedre og klarere - et haikudigt.”

Hendes haikudigte er klassiske i vestlig forstand. De består af tre linier med 5-7-5 stavelser. De udtrykker en umiddelbar oplevelse, et indtryk lige nu og her, oftest fra naturen. Og som en af de meget få vestlige haikudigtere forsøger hun at genskabe de 'årstidsord', som er almindelige i klassisk japansk haiku, men er ved at forsvinde i moderne japanske og vestlige haiku. I Bladværk opstiller hun ovenikøbet lister over nordeuropæiske kigo, årstidsord, i appendikset Haiku – og de fire årstider. I det følgende haiku er det de blomstrende lindetræer fra juli måned afsnittet i Bladværk:

Dyb kølig skygge
blomstrende lindetræer –
friskbagte vafler[1]

Det er gråspurvenes parring i april måneds haiga[2] grafik:

Drejningen der fremkalder haikuets essens, den direkte klare tilstedeværelse og bevidsthed, er en overraskende pause/drejning (kireji), der kaster nye oplevelser ind i hele digtet, sprænger sprogets logik og ophæver tid og sted, samt subjekt og objekt. Her spiller den sideordnede sammenstilling af forskellige virkelighedsbilleder omkring denne drejning også en stor rolle. Dette særlige kireji greb fremkaldes .i Conrads tilfælde ofte med det natur komplementære fokus på dagligdagens gøremål til sidst i digtet, som de friskbagte vafler, te brygning i te-cermonier eller som her – også fra april måned. – den lyserøde kage, der serveres til teen:

Måske maner vi
foråret frem med vores
lyserøde kage[3]

Det kan også være smørret på brødet i mats måned:

Forårssolen
spejler sig i smørret
på brødet – [4]

Haikuets essens er for Ulla Conrad i udpræget grad den zen buddhistiske direkte tilstedeværelse og bevidstheden om den. Eller som dette eksistentielle haiku moment beskrives i japansk haiku poetik, yūgen, den dybde i oplevelsen, som kun kan antydes, idet den når ud over det, der kan formuleres præcist, uden dermed at blive overnaturlig.

Som man kan se sprænger Ulla Conrad også den klassiske ramme. Det netop citerede haiku har 4-6-3 stavelser. I de to følgende er stavelserne også færre, og derudover går hun den modsatte vej, fra den konkrete natur- eller hverdagsoplevelse til generaliseringer, der ellers er bandlyst i klassisk haiku og som Ulla ovenikøbet her bruger til at fremkalde drejningen (kireji) mod det eksistentielle haiku øjebliks oplevelse, yūgen::

Perronen proppet –
hvert hoved udmaler
usynlige mål

Togets skinne-lyd –
afmåler afstand til
barndommen baglæns [5]

”Zen er at opleve nuet, blive ét med det man ser/gør ét øjeblik ad gangen. Det angår mere indholdet af haiku, ikke så meget formen. Mange zen-historier handler om dette: efter en lang meditation PLUDSELIG: et visuelt billede, et snapshot, der rører sindet, rusker op, får én til at vågne, et snapshot, der siger AHA, der giver indsigt…”[6] Samtidig er haiku oplevelsen af direkte tilstedeværelse og bevidsthed også en civilisationskritik, der vender sig mod den vestlige kulturs mantra om at underlægge sig jorden til egne formål, i stedet for at respektere naturen ”udfra den erkendelse, at vi er ét med den”, ”en lille kraft mellem de to store kræfter  Himmel og Jord”[7].

En kats øjne –
en stikkontakt
til nuet[8]

Som det ses er der mange i høj grad læseværdige haiku imellem. Efter min personlige smag kunne der dog sagtens være færre haiku i samlingen, så der blev mindre afstand mellem de virkeligt gode haiku. Men overordnet set er det en god læseværdig samling kortdigte, der både trækker på den vesteuropæiske og japanske haikutradition og samtidig forholder sig eksperimenterende til den med andre vinkler på natur og menneske opfattelsen.

---

[1] Ulla Conrad, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, Forlaget Ravnerock, s. 141

[2] Billede, baseret på simple, dybtgående, observationer af hverdagen, som det ledsagende haikudigt også er

[3] Ulla Conrad, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, Forlaget Ravnerock, s. 80

[4] Ulla Conrad, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, Forlaget Ravnerock, s. 64

[5] Begge fra Ulla Conrad, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, Forlaget Ravnerock, s. 118

[6] Ulla Conrad, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, Forlaget Ravnerock, s. 251

[7] Ulla Conrad, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, Forlaget Ravnerock, s. 240

[8] Ulla Conrad, Bladværk – haiku inspirerede årstidsord, Forlaget Ravnerock, s. 26