torsdag den 4. maj 2017

Vejen er hvad der sker

GARY SNYDER: SKILDPADDEØEN
154 sider, oversat af Mads Kusk, 150 kr 
Bureauets Lommebibliotek 

Af Jes Nysten
Jeg ved ikke, hvor meget navnet Gary Snyder siger danske læsere. Måske vil det være nemmere med navne som Jack Kerouac og Allan Ginsburg? Jo, de tilhører da den amerikanske såkaldte beat-generationen - beatniks - en broget flok af digtere, der fra slutningen af 50'erne samledes på østkysten, og som på trods af deres forskelligheder havde en fælles "mission": at befri mennesket fra det kommercielle, kapitalistiske samfunds lænker. 
Til denne mission hørte bl.a seksuel frigørelse, eksperimenter med stoffer, eksperimenterende poesi, der hentede rytme, puls, frasering og råhed fra jazzen. Men det handlede ikke bare om at slippe tøjlerne. Man ville ikke blot ud af snærende lænker og leve frit og uforpligtende og ubekymret. Disse folk følte at frigørelsen fra det kommercielle samfunds normer og begrænsninger åbnede for et større og mere forpligtende fællesskab: naturens altomfattende fælles-liv. 
Beat-generationen er vel først og fremmest kendt for denne oplevelse af naturen som deres "hjem" - og megen af deres kunstneriske virke var grundfæstet i en stærk økologisk bevidsthed. 
En vigtig vej væk fra en vestlig forbruger-holdning til Moder Natur var deres indoptagelse af østerlandsk tænkning og spiritualitet, navnlig zen-buddhismen, der netop tilbød en anderledes respektfuld natur-bundethed. 

I dette felt står Gary Snyder som et stadigt aktivt fyrtårn. Han var med fra begyndelsen som en af de mest reflekterede og aktive.
Hans biografi vidner virkelig om en determineret og seriøs frontkæmper, der både i det helt nære konkrete og det intellektuelle har ydet noget af det bedste indenfor dette brede felt. 

Derfor giver det også god mening, at han nu endelig bliver gjort tilgængelig for danske læsere med denne lille men fornemme udgave af "Skildpaddeøen", som han modtog Pulitzerprisen for i 1975 - også selvom den således kommer med 40 års forsinkelse! Vi møder i digtsamlingen en både strengt formbevidst og sprudlende legende sprogkunstner, der med sin stærkt økologiske optagethed og spirituelle tone vil vække genklang hos rigtig mange også idag. 

Der er naturligvis altid en fare for at en så stærk fokusering på "en sag" kan få selv de bedste digte til at blive didaktiske lærestykker, og faren ligger også her for Snyder. Udgivelsen afsluttes med afsnittet "Klar tale", hvor Snyder i ligefrem essayistisk form fremfører sine behjertede betragtninger. Her er det på sin plads med politiske/etiske vejledninger. Men i selve digtsamlingen står de digte stærkest, hvor den sansede og erfarede "naturtilstand" foldes ud - uden bagtanker. 

Navnlig tre digte vil jeg kort nævne - alle tre umiddelbart betagende, prægnante og vidtfavnende:

I digtet "UDEN" bliver indfældetheden i naturen, det fælles åndedrag, den fælles "sang" stilsikkert tømret fast:

"stilheden
i naturen
inden i.

kraften inden i
kraften

uden.

vejen er hvad der sker - ikke
et mål i sig selv.

målet er,
ynde - lethed -

at hele,
ikke frelse

synge 
beviset

beviset på kraften inden i."

I digtet "DE DØDE VED SIDEN AF VEJEN" 
Her observerer digteren de forskellige dyr, der ligger døde ved vejkanten. Der skulle de jo ikke ligge, men vi har netop begrænset deres udfoldelsesmuligheder med vores gennempløjning af naturen med vore enorme vejnet. 
Digtet slutter:
"Bed til deres sjæle. Bed dem velsigne os: 
vores gamle søstres veksler
vejene blev lagt på tværs og dræber dem:
natlysende øjne
De døde ved siden af vejen."
Her har vi samme motiv, som Bruce Chatwin udfolder i Songlines: at vi har skåret de naturlige veje for naturens dyr og mennesker over med vore kultiverede og rationelle "tanke-veje"! 

Digtet "BADET" er en vidunderlig smuk og sanselig beskrivelse af en bade-scene, hvor digteren og hans kone og søn bader hinanden, indsæber hinanden, berører hinanden - bliver til for hinanden som levende kroppe  midt i en større og mere omfattende "krop". 
Hvert vers slutter med "er dette vores krop?", for til sidst at konstatere 
"skyen henover himlen. Vinden i fyrretræerne 
den gurglende rislen på den sumpede eng
dette er vores krop."

Jeg har her blot givet en lille smagsprøve på en på alle måder fornem digtsamling. Endnu engang skal vi glæde os over Det Poetiske Bureaus Forlag, der som fx her i deres "Lommebibliotek" giver os uventede og store læseglæder.  

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar