tirsdag den 30. august 2016

Sjælens ufrivillige spjæt

Sanktvejtsdans
Adam Georgiev
Forlaget 5, 2016

Af Carina Wøhlk
Sanktvejtsdans er en sygdom, der indebærer ufrivillige rykvise bevægelser. Og det er også titlen på en bog af den tjekkiske forfatter Adam Georgiev; en bog, der har opnået nærmest kultstatus i sit hjemland og som i glimt giver læseren ilinger af både afsky og henrykkelse.

Et sted i bogen findes nøglen til titlen: ”Når du desperat søger intimitet, er det lige meget, om den er dyb eller overfladisk. Det er som at lide af Sanktvejtsdans” (s. 103). I sjælens spjætmazurka er de ufrivillige ryk fortvivlede forsøg på at tilnærme sig intimitetens lindring af den indre uro. 

Forfatteren, som er åben bøsse, tegner et skarpt billede af en homoseksuel subkultur, hvor mænd i bogstavelig forstand suger saft og kraft ud af hinanden for at holde til endnu en nat i et afstumpet univers.

Hver eneste side i bogen emmer af fortabthed og længsel efter frelse i form af kærlighed og mening med livet. Udspændtheden imellem fortabthed og frelse understreges af bogens mange referencer til kristendommen. 

Georgiev

Bogens hovedperson er en unavngiven ung mand, der panisk leder efter emotionel nærhed. Men spørgsmålet er, om den kan støves op på lokale lokummer og i dystre darkrooms? Næppe! 

Bøssemiljøet fremstilles som et nådesløst forbrugersamfund, hvor mennesker konsumerer hinanden og hvor brug-og-smid-væk-mentaliteten råder. Det er da også romanens undertitel: ”Alt og alle kan forbruges”! Midt i det forslugne forbrug, der tenderer misbrug, bobler angsten for aids – den unævnelige trussel.

Portrættet af hovedpersonen står stærkt. Læseren mærker hans hudløshed, ensomhed og indre tomhed helt ind i marven.  Der er noget eksistentielt på spil, som løfter bogen op over dens småpornografiske sekvenser. Desperation og dekadence udgør den tematiske cocktail, som giver læseren tømmermænd. Rusen består i glæden over forfatterens litterære evner.

Bogen har korte kapitler. Ind imellem minder skrivestilen om knækprosa. Men dermed ikke være sagt, at bogen er letlæst. Den stiller høje krav til læserens opmærksomhed og rummelighed. Tonen er rå - og samtidigt fængende. Læseren pendulerer imellem at føle sig frastødt og tiltrukket. 

Bogens provokerende beskrivelser vil givetvis give nogle læsere nervøse trækninger og opkastningsreflekser. Men for dem, der ikke lider af berøringsangst, er der tale om litteratur, der rykker (!). Læseren kan aldrig efterlades uberørt.

Som gammel hiv- og aidspræst glæder anmelderen sig over, at bogen støtter Aidsfondet med kr. 5-, for hver solgt eksemplar. Køb Sanktvejtsdans, støt et godt formål og spræl lidt i læseoplevelsen!








.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar